Catalansk avis: Messi forlænger snart
Illustration
La Liga

Catalansk avis: Messi forlænger snart

Lionel Messi forlænger snart sin kontrakt med Barcelona, skriver spansk avis.

Der er lang tid til 2018, og således er der også lang tid til, at Lionel Messi har kontraktudløb i FC Barcelona. Alligevel arbejder Barcelona stenhårdt i kulissen på at forlænge aftalen med den argentinske troldmand.

Og hvis man skal tro den catalanske avis El Mundo Deportivo, er det hårde arbejde ved at bære frugt.

Ifølge avisens oplysninger er FC Barcelona og Lionel Messi meget tæt på at nå til enighed om en ny kontrakt. De to parter er 85 procent i mål, lyder det.

Lionel Messis nye kontrakt vil indeholde en klækkelig lønforhøjelse og gøre argentineren til den med afstand bedst betalte fodboldspiller i verden. Desuden vil der blive føjet et år til aftalen, således de to parter har papir på hinanden frem til 2019.

Til den tid vil Lionel Messi være fyldt 31.