Cordoba-træner sviner Cristiano Ronaldo: Han er arrogant
Foto: Polfoto
La Liga

Cordoba-træner sviner Cristiano Ronaldo: Han er arrogant

Cordobas cheftræner Miroslav Djukic har ikke høje tanker om Cristiano Ronaldos aktion, der førte til et rødt kort i sidste uges møde mellem de to klubber. Han finder portugiserens opførsel arrogant.

Cristiano Ronaldo er i karantæne de to næste kampe i Primera Division efter en batalje i sidste uges kamp mod Cordoba. Ronaldo slog og sparkede ud efter Cordobas forsvarsspiller Edimar, og det fik i løbet af ugen det spanske fodboldforbund til at dele en karantæne på to spilledage ud til den portugisiske verdensstjerne.

Dermed er Ronaldo låst mod Real Sociedad og Sevilla, men angriberens aktion skaber stadig vrede hos Cordoba, hvor cheftræner Miroslav Djukic udtaler, at han finder portugiseren arrogant.

Real Madrid-stjernen lavede nemlig en gestus mod sit FIFA VM-emblem på trøjen på vej ud af banen for at stryge eventuel skidt væk fra det synlige bevis på, at han og Real Madrid er verdens bedste klub, og det mener Djukic, at der var arrogant gjort.

- Det var en desperat handling, og det ledte til den gestus mod emblemet, og det var grimt og arrogant. Det skulle han ikke have gjort, for det er ikke en normal opførsel fra de bedste spillere i verden, siger Djukic ifølge Football Espana.

- Vi lukkede ham godt ned. Han følte sig ikke tilpas, og så ledte desperationen ham til det, han gjorde, siger cheftræneren videre.