Cruyff: Bring Guardiola tilbage, Barca
Illustration
La Liga

Cruyff: Bring Guardiola tilbage, Barca

Barcelona-legenden Johan Cruyff mener, at den catalanske storklub bør hente Pep Guardiola tilbage som træner, hvis klubben igen vil tilbage på toppen.

FC Barcelona har haft svært ved at ramme de højder, de nåede under ledelsen af Pep Guardiola, de seneste sæsoner. Men hvis catalanerne igen vil tilbage på vinder-sporet, har klublegenden Johan Cruyff den simple recept klar - få Guardiola tilbage. 

- Det bedste for Barcelona ville være, hvis Guardiola kom tilbage, siger Cruyff til Mundo Deportivo. 

Den tidligere storspiller har på det seneste været meget åbenmundet i kritikken af den nuværende Barcelona-ledelse, og han sender igen en bredside afsted mod de fine jakkesæt på balkonen på Camp Nou. 

- Hvis Joan Laporta blev præsident igen, ville jeg råde ham til at ansætte Pep, og som den intelligente mand han er, er jeg sikker på, at han ville gøre det. 

Med Guardiola ved roret vandt Barcelona blandt andet to gange Champions League, tre La Liga-titler, Uefas Super Cup og VM for klubhold.