Daniel Wass indskiftet i snæver sejr
La Liga

Daniel Wass indskiftet i snæver sejr

Det holdt hårdt på udebane, men i sidste ende fik Celta Vigo et mål, Daniel Wass på banen og en sejr over Getafe.

Daniel Wass og Celta Vigo mødte lørdag aften op til, hvad de forventede skulle blive noget nær en walkover - eller i hvert fald en mustwin-kamp mod Getafe. 

Så derfor var det nok nogle meget skuffede Celta-fans der havde overværet en målløs første halvleg. 

Anden halvleg blev ikke just bedre - i hvert fald ikke i starten, men i det 71. minut skød Nolito gæsterne i front, hvorefter de satte Daniel Wass på banen. 

Den snævre føring kørte Celta hjem, og sikrede tre vigtige points til topkampen. Getafe ryger ned på 15. pladsen efter, at Espanyol vandt deres opgør med hele 4-2 over bundproppen Gijon.