
Malaga fortsatte deres fine form efter dagens opgør mod Getafe i Madrid, som i sidste uge besejrede danske OB samme sted.
Gæsterne fik deres tredje sejr i træk, men denne gang lykkedes det for første gang i denne sæson at holde nullet, hvilket hele to danskere var med til.
Både Kris Stadsgaard og Patrick Mtiliga var med fra start i sejren, hvor begge hold sluttede med ti mand. Malaga var bedst i regnvejret, hvor der skulle gå en lille time inden den første scoring faldt, da Jose Salomon Rondon bragte udeholdet på 1-0.
Kort efter fordoblede Antonio Apono den føring, da den 26-årige midtbanespiller scorede på et straffespark begået af Getafe-forsvaren, Rafa Lopez.
Den forseelse kostede Lopez en udvisning, men Stadsgaard og Mtiliga nåede kun at være i overtal i fire minutter inden, at Malagas anfører, Jesus Gamez, også fik præsenteret det røde kort.
Gæsterne var dog tættere på 3-0 end hjemmeholdet var på 2-1. Den store angriber, Rondon, der er kommet til fra Las Palmas, måtte i to forsøg se sine afslutninger reddet på stregen.
Med sejren er den andalusiske klub oppe på ottendepladsen, mens OBs Europa League-modstander ligger nummer 11.