David Villa satser på EM

Foto: Scanpix
Barcelona-stjernen brækkede benet under VM for klubhold, men alt går efter planen, og den lille forward tror nu på EM-deltagelse.

Det lignede enden på sæsonen for David Villa, da han i december brækkede benet i en kamp mod Al-Sadd. Men der er fremgang at spore for Barcelona-angriberen, som nu stiler højt efter at blive klar til EM-slutrunden til sommer.

- Da jeg blev skadet, var mit mål at blive klar til EM-slutrunden og hjælpe Barcelona i den sidste del af sæsonen. Jeg er optimistisk med henblik på at nå dette mål, da genoptræningen går rigtig godt, siger David Villa ifølge det spanske nyhedsbureau EFE.

- Jeg var på en klinik sidste fredag for at få to skruer fjernet fra mit ben. Alt gik perfekt, og jeg kunne tage hjem uden nævneværdige problemer. Det er endnu et vigtig skridt i mine bestræbelser på at blive spilleklar igen, siger Villa.

Den 30-årige tidligere Valencia-angriber nåede at optræde 15 gange for Barcelona i denne sæson inden sit grimme benbrud. Her blev det til fem mål, og måske den lille angriber ikke har scoret det sidste i denne sæson.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: