Deportivo-stjerne alvorligt skadet

Luis Filipes brækkede ankel holder ham ude i flere måneder. Foto: Scanpix.
Deportivo La Coruñas brasilianske landsholdsspiller Luis Filipes brækkede ankel holder ham ude i flere måneder.

Deportivo La Coruñas Luis Filipe scorede på akrobatisk vis til 1-0 i gårsdagens 3-1-sejr over Athletic Bilbao, men han faldt uheldigt ned og brækkede sin ankel. Dagen derpå viser undersøgelser nu, at den brækkede ankel holder ham ude af spillet det meste af forårssæsonen.

- Filipe er som en søn for mig. Han har ikke fortjent det her, sagde Deportivos træner Miguel Angel Lotina efter kampen.

Luis Filipe var tæt på at skifte til FC Barcelona i sommer, men Deportivos præsident Augusto Cesar Lendoiro forlangte for meget for den brasilianske landsholdsspiller, så Barcelona trak sig fra handlen.

Luis Filipe har scoret tre mål for sin klub i La Primera Division i denne sæson, men det er ikke sikkert, at den 24-årige wingback kommer til at score flere mål eller i det hele taget spille flere kampe i denne sæson.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: