Efter 12 ligakampe uden sejr: Gary Neville vandt endelig
Foto: Alberto Saiz/Polfoto
La Liga

Efter 12 ligakampe uden sejr: Gary Neville vandt endelig

Valencia vandt endelig i La Liga med Gary Neville i spidsen. Alvaro Negredo blev afgørende, da han kom ind fra bænken mod Espanyol.

Der er vist ikke så mange, der er i tvivl om, at Gary Neville ikke har haft nogen nem start på managerkarrieren i Valencia, og selvom det i lange perioder heller ikke tydede godt for dagens hjemmehold, blev det bedre. 

For oven på en kedelig første halvleg uden mål, kom Espanyol ud til anden halvleg med power, og det resulterede i en 1-0-føring allerede syv minutter efter pausen. 

I det 58. minut satte Gary Neville den tidligere Manchester City-angriber Alvaro Negredo på banen, og det gav pote 13 minutter senere, hvor han bragede Valencia på 1-1, og så gik det pludseligt hurtigt for Valencia. 

For kun fem minutter senere scorede den nye signing Denis Cheryshev til 2-1 for Valencia, der pludseligt var på sejrskurs. 

Den føring holdt til dommerens slutfløjt, og så kunne Gary Neville ånde lettet op, efter han sikrede sin kun anden sejr som Valencia-manager og den allerførste i La Liga.