Enrique afviser: Suárez startede ikke ballade mod Espanyol
Foto: Emilio Morenatti/Polfoto
La Liga

Enrique afviser: Suárez startede ikke ballade mod Espanyol

Historierne om, at Luis Suárez skulle være katalysator for balladen efter FC Barcelonas kamp mod Espanyol, passer ikke, siger cheftræner Luis Enrique.

Temperamenterne tog en smule overhånd onsdag aften, da FC Barcelona slog Espanyol 4-1 i den spanske pokalturnering. To udvisninger og i alt 11 advarsler blev der uddelt, og efter opgøret skulle der angiveligt have været tumult spillerne imellem. 

Den tumult blev efter sigende startet af Luis Suárez, der stod og ventede på Espanyol-truppen og råbte efter dem, hvilket fik flere af spillerne til at søge en konfrontation med Barcelona-lejren. 

De foreløbige meldinger går på, at Suárez risikerer en karantæne for at opildne til konfrontationen, men hans træner forsøger at tale historien ned. Ifølge The Guardian afviser Luis Enrique historien som "julesange", måske med hentydning til, at kampens blev spillet på helligtrekongersdag. 

Ifølge Barcelona-træneren er det ikke spillerne eller trænernes ansvar at skabe en rolig atmosfæren. Den opgave hviler på dommeren.

- Det er ikke op til trænerne eller spillerne at holde freden. Det er op til dommerne at sikre, at vi spiller fodbold og ikke amerikansk fodbold. Der var noget spænding. Jeg ville gerne have, at der var mere fodbold, færre afbrydelser og ingen skader, siger Enrique.

- Når nogen træder over stregen, er det op til dommerne at holde orden. Selvfølgelig er der spændinger i den slags kampe. Spillerne kender hinanden, det er to hold med en særlig rivalisering, men den rivalisering bør forblive positiv.