Enrique: Kunne ikke bede om mere fra holdet
Foto: David Ramos/Getty Images
La Liga

Enrique: Kunne ikke bede om mere fra holdet

FC Barcelonas træner understreger, at han har været glad for sin tid hos FC Barcelona og er tilfreds med den afsluttede ligasejr, der kom i hus efter store kvaler.

Det var lige ved at blive en meget skidt afslutning på årets La Liga-sæson for FC Barcelona, da catalanerne på hjemmebane kom bagud 0-2 til Eibar søndag.

Ukarakteristisk mange og store afbrændere til trods endte Barcelona dog med at tage en 4-2-sejr blandt andet takket være to mål af Messi, der undervejs både brændte og scorede på straffespark.

Det var træner Luis Enriques sidste La Liga-kamp i spidsen for Barcelona i denne omgang.

- Holdet viste, hvor meget de er stand til at vende svære situationer på hovedet. Jeg kunne ikke bede om mere, vi kæmpede til slutningen. Vi siger tillykke til mestrene, siger Luis Enrique til FC Barcelonas hjemmeside.

- Jeg er glad og mere end tilfreds for alle de år, jeg har været hos klubben, tilføjer han.

FC Barcelona afslutter sæsonen med Copa Del Rey-finalen mod Alaves den 27. maj.