
I går aftes kunne catalanerne fra Espanyol hjemme, tage imod baskerne fra Athletic Bilbao. Det blev til en vigtig 2-1 sejr til hjemmeholdet, der dermed kun har tre point op til en europæisk plads.
Espanyols træner, Mauricio Pochettino, har netop forlænget sin kontrakt med klubben indtil 2014, og hans hold startede også best i kampen.
Efter 35 minutters spil kunne Pablo Osvaldo bringe hjemmeholdet i front, da han fandt netmaskerne inde fra boksen. Det var hans 11. scoring i denne sæson. Det blev dog en kortvarig glæde, da Bilbaos Markel Susaeta kort før halvleg kunne udligne på et direkte frispark.
Med 76 minutter spillet blev Ivan Alonos så dagens mand, da han blev matchvinder med målet til 2-1, der også blev kampens slutresultat.
Resultatet betyder at Athleic Bilbao forbliver på syvendepladsen, et point efter Sevilla og Atletico Madrid. Espanyol bliver også siddende på deres ottendeplads, men har nu kun tre point op til Athletic Bilbao. Med fem kampe tilbage lever drømmen om europæisk deltagelse.