Fabregas og co. storsejrede

Foto: Scanpix
Barcelona fulgte Real Madrids eksempel og tæskede dagens modstandere.

Hver gang man som gæstende mandskab træder ind på Nou Camp til et møde med FC Barcelona, har man nok en naturlig frygt for en større fodboldmæssig lussing.

Idag var det så blevet Levantes tur til at blive kørt igennem Barca-blenderen og selvom holdet ligger på fjerdepladsen lavede Messi og co. mos ud af dem i størstedelen af kampen.

Hovedpersonen fra kampstarten var Cesc Fabregas, der kom på tavlen to gange i første halvleg. Også unge Cuenca, der igen var blevet valgt fra start, spillede en fin kamp og fik scoret et mål.

Efter pausen scorede Lionel Messi sit obligatoriske hjemmebanemål før Alexis Sanchez igen kom på tavlen som han også gjorde det to gange i midtugen. 5-0 til Barcelona, der jo møder Real Madrid i næste uge.

Seneste nyt på tipsbladet.dk