FC Barcelonas Cesc Fabregas afviser forestillingen om, at han skulle have spillet sin sidste sæson i Arsenal velvidende, at han ville vende tilbage til den catalanske hovedstad.
I et interview med fifa.com vælger midtbanespilleren således at hviske tavlen ren og udrede, at det kun var skader, der forhindrede ham i at have en konsistent deltagelse i 2010-11-sæsonen.
- Jeg vidste aldrig, hvad fremtiden ville bringe. Jeg var Arsenal-spiller og på kontrakt frem til 2014, så jeg havde ikke tanker om at forlade klubben, siger Fabregas.
- Nogle folk hævdede, at bare fordi jeg ikke spillede så meget og havde en masse skader, så var det en dårlig sæson for mig. Jeg er uenig. Jeg nåede stadig at score ni mål og lave 20 assists.
- Men det er sandt, at den ene skade fulgte den anden. Hver gang jeg kom tilbage i fuld vigør, var jeg nødt til at starte forfra fra bunden. Bare så alle ved det: Jeg var 100 procent mentalt fokuseret på Arsenal, slutter Barcelonas midtbanespiller.