
I går spillede Spanien den første kamp, efter de tog den helt store titel med hjem og vandt VM. Kampen endte med en komfortabel 4-0 sejr til spanierne, men Fabregas lever ikke i illusionen om, at holdet bliver ved med at være ubesejret.
- Vi ved, at en eller anden dag vil nogen slå os. Men det vigtigste er at blive ved med altid at være konkurrencedygtige. Og hvis vi skal falde, så gør vi det med værdighed, fortæller Fabregas til AS.
Næste gang de spanske verdensmestre risikerer at løbe ind i nederlag, er på tirsdag, hvor de drager til Bunos Aires i Argentina for at spille mod Argentina. Og så kan det meget vel være, at spanierne får kamp til deres hår. Og både Fabregas og resten af holdet ser frem til mødet.