Video : Tipsbladet
La Liga

Fire mål på 23 minutter mellem Gijon og Eibar

Der var smæk på de første 23 minutter af Sporting Gijon - Eibar, som endte 2-3.

Sporting Gijon og Eibar spillede 2-3, men der kunne være blevet til meget mere efter en vild start på kampen.

Holdene kom begge ud med fuld fart fra omklædningsrummene. Hele fire mål blev der scoret på de første 23 minutter. Allerede efter fire minutter gjorde gæsterne det til 0-1 på et straffespark, men bare fem minutter senere var der udlignet.

Efter tyve minutters spil tog gæsterne dog skeen i den anden hånd igen, og på to minutter scorede Pedro Leon og Luna til 1-3. Herefter stilnede kampen af, men hjemmeholdet fik reduceret til 2-3 i starten af anden halvleg. Eibar blev mod slutningen snydt for endnu et straffespark, men heldigt for dem fik det ikke afgørende betydning. 

Andetsteds spillede Granada og Osasuna 1-1. Her var det også gæsterne, som kom foran, mens hjemmeholdet måtte jagte udligningen. Bare fire minutter efter udligningen faldt for hjemmeholdet kom der dog skår i glæden, da Agbo fik et direkte rødt kort.