Gary Neville foran sommerafsked
Foto: Polfoto
La Liga

Gary Neville foran sommerafsked

Gary Neville og Valencia-ejer Peter Lims tætte forhold har givet den debuterende engelske manager en anderledes lang snor på den spanske østkyst.

Valencia tabte 2-0 til Celta Vigo i weekenden, hvor Gary Neville blev mødt af fansenes buhråb og opfordringer om tilbagetrækning.

Neville skulle så have været med det engelske landshold disse dage, men det er nu i første gang droppet på grund af situationens alvor på den spanske østkyst, hvor man kun har vundet tre ud af seksten ligakampe og lige nu bare ligger seks point over nedrykningsstregen, ligesom Europa League-deltagelsen også er væk.

Neville blev inden årsskiftet ansat på en halvårlig aftale, som Peter Lim – Valencia-ejer, Nevilles nære ven og forretningsforbindelse i flere ejendoms- og fodboldprojekter, som de begge har anparter i – ikke var uden aktier i.

The Guardian skriver nu, at Peter Lim og Valencia-præsident Layhoon Chan har planlagt et møde i april, men at begge parter også er klar over, at en forlængelse ikke har meget pondus. Det hænger til dels sammen med Valencia-præstationerne, men i lige så høj grad de seneste reaktioner fra fansene, der har udtrykt sin vrede på stadion og ved træningsbanerne med bannere.

Torsdag udtalte Gary Neville, at han ikke selv forventede at sige op.

- Jeg lukker ikke døren. Jeg siger, at alt, hvad jeg ved, er, at jeg har fået en kontrakt på fem måneder. Jeg vidste, at det var fem måneder, og jeg skulle have resultater.

Efter søndagens seneste nederlag udtalte han så, at ”resultaterne havde været langt fra gode”, og at han var ”nødt til at koncentrere sig om de kampe, der er tilbage”, men som The Guardian antyder, er det langt fra givet, at han trods de dårlige resultater nødvendigvis afskediges nu. Snarere kan han forvente en smidig afsked, hvor han kommer til at se bedst muligt ud, og det er altså ikke udelukket, at det hænger sammen med de tætte forbindelser på ledelsesgangen.