Griezmann: Ingen grund til at forlade Atletico
Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/GettyImages
La Liga

Griezmann: Ingen grund til at forlade Atletico

Den franske landsholdsspiller rygtes næsten dagligt til Manchester United, men insisterer selv på at blive i Madrid.

Antoine Griezmann ser ingen grund til at forlade Atletico Madrid, selvom rygterne vil vide, at Manchester United vil have fingre i ham.

- Jeg får altid de samme spørgsmål om min fremtid, og jeg er ved at være træt af dem. Som jeg siger til alle der spørger; Jeg har det godt i Atletico og Madrid, siger angriberen til La1.

Jose Mourinho har efter sigende udset Griezmann som den idéelle tilføjelse til Manchester United, men det ser ud til, at der er nogle forhold, som han ikke kan konkurrere med.

- Vejret her er dejligt, mine holdkammerater er nogle af de bedste, som man kan arbejde med, ligesom træneren er fantastisk.

Og netop forholdene i Madrid er årsagen til, at det vil kræve mere end almindelig gode overtalelsesevner for Mourinho og Manchester United at lokke Griezmann til.

- Jeg har det meget godt her. Jeg ser ingen grund til at rejse.

Antoine Griezmann har kontrakt med Atletico Madrid frem til sommeren 2021. I denne sæson har den 25-årige angriber nettet 20 gange i 37 optrædender fordelt på alle tuneringer, som Atletico Madrid har været med i i denne sæson.