Grippen: Mourinho bliver i Madrid

Mourinho bliver præsenteret som træner i Madrid - ved siden af, sportsdirektør Jorge Valdano
Ifølge Butragueno er Mourinho også i Real Madrid næste sæson. Foto: Scanpix
Real Madrids sportsdirektør Emilio Butragueno afviser, at Jose Mourinho vil forlade klubben til sommer.

Real Madrids Copa del Rey-exit til Barcelona, tilskuernes buh'en på Bernabeu og rygter om splid i truppen har den seneste tid skabt tvivl om træner Jose Mourinhos villighed til at blive i klubben efter sommerferien. Mourinho selv har da også svaret noget flyvsk på de seneste spørgsmål om hans fremtid, hvilket har fået den engelske presse at flyde over med historier om, hvilken klub i England Mourinho kunne overtage efter sommeren.

Men Real Madrids sportsdirektør Emilio Butragueno, eller 'Grippen', som han bliver kaldt på de kanter, afviser al snak om et Mourinho sommer-exit.

- Vi er ikke klar over det (hvorvidt rygterne om Mourinhos exit-tanker er sande, red.). Vi er rigtig glade for ham og jeg tror, at han vil blive i klubben, sagde han efter holdets sejr over Getafe til Canal Plus.

- Der opstår rygter hver uge, men som altid, påvirker de os ikke.

Real Madrid fører La Liga med hele 7 point til Barcelona, og kongeklubben bliver således mere end almindeligt sværre at hente i toppen af tabellen.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: