
Zlatan Ibrahimovic er skiftet til AC Milan på en lejekontrakt, der løber sæsonen ud, og svenskeren ser det ikke som et skridt ned ad stigen.
- Jeg er meget, meget glad. Jeg er tilfreds men, at det er afsluttet, og at alting er faldet på plads. Jeg tilhører stadig en af verdens bedste klubber, så jeg er vældig tilfreds, sig Zlatan til Expressen.
Ibrahimovic havde svært ved at spille sig på holdet i slutningen af sidste sæson, og købet af David Villa øgede ikke hans chancher for spilletid i Barcelona.
- Jeg forlader Barcelona med ambitionen om at blive bedre. Jeg vil gøre alt for at vinde med Milan, en af verdens bedste klubber. Klubben er tilmed større end Barcelona. Jeg er lykkelig, siger Zlatan.