Jakobsen: Ikke så meget jeg kan gøre

Michael Jakobsen regner ikke med, at han slipper for at spille i Segunda División med Almería.
Michael Jakobsen erkender, at der ikke er så meget prestige i at spille i Segunda Division som La Liga, men har stadig en kontrakt med Almería at forholde sig til.

Michael Jakobsens første sæson i spansk fodbold blev lidt af et mareridt. Den danske venstreback nåede at have tre forskellige trænere, men lige lidt hjalp det, da Almería rykkede ud af La Liga.

For Jakobsen personligt blev sæsonen skæmmet af meget tid på bænken, selvom han da nåede 20 kampe samlet i alle turneringer.

Nu står den så på fodbold på anden klasse i Spaniens Segunda División. Sådan regner Jakobsen med, at det bliver.

- Vi starter alle sammen op i klubben efter sommerferien. Jeg har ikke fået andet at vide. Det handler ikke så meget om, om jeg vil eller ikke vil. Jeg har bundet mig til en kontrakt, jeg stadig har fire år tilbage af, og det er der ikke så meget, jeg kan gøre ved, siger Michael Jakobsen til tipsbladet.dk.

Efter en nedrykning er det normalt, at en klub gennemgår udgifterne og prøve at skære nogle ting fra i budgettet, så det bedre passer til et lavere niveau. Jakobsen er som en udenlandsk spiller ikke en af de lavestlønnede i klubben, og da han samtidig ikke har spillet fast, kunne han ligne et sted at starte for klubben, men han har ikke hørt noget.

- Så vidt jeg ved, har præsidenten masser af penge, så han behøver nok ikke at sælge mig. Han synes måske, at de spillere, som har været med at spille holdet ud, også skal være med til at spille holdet op igen. Hvis folk har en anden indstilling til tingene, ser det da også skidt ud, synes Michael Jakobsen.

Den tidligere AaB-forsvarer er for tiden hjemme i Danmark på ferie og kan se tilbage på sit kaotiske første år i Spanien.

- Man kan sige, at 20 kampe inkluderet cup-kampe ikke er så dårligt i min første sæson i en så hård liga, men jeg ville da gerne have spillet mere. Jeg ved ikke, om den stilmæssigt er den ideélle liga for mig. Der er mange individualister, og det tekniske niveau er med til at skærpe mig selv. Man bliver udfordret i hver en kamp, uanset hvem man spiller mod.

- Problemet er for mig at se, vi tænker meget offensivt. Også for offensivt. Hernede går selv backsene med frem hele tiden, og det har givet os store defensive problemer, som i sidste ende var med til at koste os nedryknng. Hvor jeg gerne så, at vi i nogle situationer havde spillet mere defensivt.

Michael Jakobsen kan så se frem til noget lavere matchning og opmærksomhed fra omgivelserne i næste sæson.

- Selvfølgelig bliver det da ikke fedt at spille i Segunda Division, når man har spillet i La Liga, men sådan er det jo, når jeg har en kontrakt. Nu håber jeg på at få en masse spilletid, og at vi kan rykke tilbage i La Liga med det samme.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: