Video : Tipsbladet
La Liga

Jovetic blev helten mod Real Madrid

Jovetic sikrede Sevilla en 2-1 sejr over Real Madrid i overtiden

Der var fokus på Sergio Ramos, da han efter sin scoring og jubel i Copa del Rey-ottendels finalen blev lagt for had af Sevilla-fansene. Centerforsvaren blev pebet ud af hjemmepublikummet, hver gang han var i boldbesiddelse.

Real Madrid startede til dagens kamp med et 3-mandsforsvar, og det gjorde, at de havde svært ved at sætte spillet. Det havde Sevilla derimod ikke, men det blev ikke til nær så mange afslutninger, som man så i Copa del Rey-kampen.

Det væltede generelt ikke i farlige situationer, men pludselig kom Sergio Rico en smule for sent i Sevilla-feltet, og så endte det med, at han nedlagde Carvajal i feltet. Inden straffesparket var der dog en smule tumult, da Vitolo gik ind i feltet, og Cristiano Ronaldo derfor kastede bolden på Vitolo. Tumulten slog dog ikke portugiseren yderligere ud af fokus, da han stensikkert sparkede bolden i mål efterfølgende.

Sergio Ramos kom for alvor i fokus, da han fem minutter før tid headede et frispark i eget mål. Dermed kunne jublen bryde ud i fuld blus på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán. 

I overtiden gjorde Sevillas nyindkøb Stevan Jovetic det til 2-1 for Sevilla, og så gik det helt amok på stadion. Keylor Navas så ikke alt for godt ud i situationen, men det var Sevilla-fansene ligeglade med. Dermed tabte Real Madrid for første gang i 40 kampe.