Video : Tipsbladet
La Liga

Kjær fik uafgjort i debutkamp

Simon Kjær fik i dag sin første officielle kamp for Sevilla, og den endte uafgjort mod Espanyol.

For lige over to uger siden kom Simon Kjær til Sevilla, og her til aften fik den danske landsholdsstjerne officiel debut for klubben, som spillede uafgjort 1-1 mod Espanyol.

Sevilla kom planmæssigt foran efter 26 minutter, da Clement Lenglet sendte bolden i netmaskerne efter assist fra nytilkomne Nolito.

Bare ni minutter senere var der imidlertid udlignet, da Leo Baptistao udnyttede et kort taget frispark fra Sevilla, som gik helt galt. Baptistao stjal bolden på midten, men selvom Simon Kjær prøvede hårdt, kunne danskeren ikke holde ham fra at udligne.

I anden halvleg var det mest dramatiske, at Ever Banega blev skiftet ind, og efter en halv time på banen blev han udvist. Der blev altså ikke scoret flere mål i opgøret.

Således endte Simon Kjærs debutkamp uafgjort 1-1.