Knæskadet Bale står til at misse Valencia-møde
Foto: Francisco Seco/Polfoto
La Liga

Knæskadet Bale står til at misse Valencia-møde

Waliseren Gareth Bale sendte Real Madrid i Champions League-finalen, men i kampen mod Manchester City blev han også ramt af en mindre knæskade.

Real Madrid spillede sig onsdag aften i Champions League-finalen, hvor klubben skal op mod ærkerivalerne fra Atletico Madrid. Samtidig kæmper Real Madrid i den hjemlige liga fortsat for at komme forbi både Atletico Madrid og FC Barcelona, og det kan klubben gøre ved at få flere point end Atletico Madrid i de sidste to kampe, samtidig med at der skal to point mere end FC Barcelona til. I så fald vinder Zinedine Zidanes mandskab ligaen.

Men endnu en gang er klubben uden profiler i front, når et møde med Valencia venter. Karim Benzema er formentlig ikke klar til opgøret, mens Gareth Bale nu også ser ud til at misse opgøret mod Valencia. Den walisiske angriber blev ramt af en knæskade i mødet med Manchester City, hvor han var manden bag kampens eneste scoring.

Det skriver AS.

Og med tanke på, Karim Benzema er ude, og Cristiano Ronaldo måske bliver sparet med tanke på den skade, han har døjet med, ja, så kan det være et Real Madrid-hold, der er uden tre af de største profiler mod Valencia.

Gareth Bale blev angiveligt ramt af en mindre forstuvning i det ene knæ mod Manchester City, som altså holder ham ude i weekenden. Det er dog ventet, at han hurtigt bliver klar og kan spille i den sidste kamp i La Liga mod Deportivo La Coruna.