Video : Tipsbladet
La Liga

Koeman om Rooney: Stadig en af de bedste i verden på sin plads

Hvis man spørger Everton-manager Ronald Koeman om Wayne Rooneys niveau, så er han slet ikke i tvivl.

Wayne Rooney fik et drømmecomeback for Everton lørdag eftermiddag, da han scorede holdets sejrsmål i 1-0-sejren over Stoke, da han headede bolden i kassen. Det var noget, som sender tanker tilbage til de dage, hvor Rooney var blandt de bedste på sin position. Og det er han måske stadigvæk.

Det siger Everton-manager Ronald Koeman i hvert fald ifølge Sky Sport.

- Han viser, at han stadig er en af de bedste på hans plads. Han er selvsikker, når han har bolden. Han tager de rigtige beslutninger, og så scorer han et flot mål. Man kan ikke bede om mere end det, siger Koeman og fortsætter:

- Man vil gerne have spillere, der har en del klogskab på banen, som gør lige præcis, hvad de skal på det rigtige tidspunkt, siger Everton-manageren.

Rooney skiftede i sommer tilbage til Everton fra Manchester United, hvor han havde spillet i 13 sæsoner.