2016-01-09 20:17
Foto: Jens Dresling/Polfoto

Der skulle ikke mere end ét skud til i første halvleg og et tyndt straffe i anden for at Sevilla kunne hente en sejr på 2-0 over Bilbao.

Micheal Krohn-Dehli og Sevilla tog lørdag aften en sejr på 2-0 over Athletic Bilbao i den spanske liga. De to hold ligger næsten side om side i rækken lige under de europæiske pladser, og derfor var sejren meget vigtig for Sevilla.

Krohn-Dehli spillede med i hele kampen, og efter 24 minutter kunne han se Gameiro sparke bolden i mål efter hurtigt fremadrettet spil. Det var i øvrigt det eneste skud overhovedet som Sevilla havde i første halvleg. Effektivt må man sige, mens Bilbao gentagende gange var oppe omkring Sevilla-målet.

I anden halvleg så billedet mere lige ud af kampen, men igen var det Sevilla, der blev tilsmilet af Fru Fortuna. Efter 58 minutter gik Krychowiak ind i feltet med bolden, hvorefter han hamrede foden i jorden og faldt. Straffespark dømt, og det med Krohn Dehli som den første til at appellere åbenlyst for det.

Igen var det Gameiro der stod for målet, da han sparkede kuglen i mål fra 11 meter.

Sejren betyder, at Sevilla nu er på sjettepladsen, der giver adgang til Europa League-kvalifikation.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor spiller Thomas Delaney i næste sæson?