Video : Tipsbladet
La Liga

LaLiga-præsident: Messi og Ronaldo har overgået Maradona

LaLigas præsident, Javier Tebas, er ikke i tvivl, når det kommer til de bedste, der nogensinde har spillet i Spanien. Det er Ronaldo og Messi, som altså overgår blandt andet Diego Maradona.

Javier Tebas, som er præsident for LaLiga, er ikke i tvivl, når det kommer til de bedste, der nogensinde har spillet i den spanske liga. Han kunne ikke vælge mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, som han mener, er de bedste.

- Personligt mener jeg, at de begge har overgået Maradona, siger han til beIN LaLiga. 

- Jeg kan ikke sige, hvem der vil vinde kampen om den bedste spiller i LaLiga nogensinde, men jeg er sikker på, at det bliver en af de to. 

Han er desuden af den opfattelse, at det parløb vi ser mellem de to superstjerner er noget, som vi aldrig kommer til at se igen. 

- Det er ikke bare det, at vi har verdens to bedste spillere i Messi og Ronaldo, men vi har også de to bedste klubber i verden. Jeg tror, at stjernerne har stået rigtigt, hvilket ikke vil blive gentaget, når en af dem går på pension.