Laudrup tabte mod sit gamle hold

Laudrup kunne ikke forhindre sit gamle hold i at slå sit nye med 3-0. Foto: Scanpix
Mallorca og Laudrup tabte med 0-3 ude mod Laudrups tidligere klub, Getafe.

På grund af den spanske flystrejke, var der tvivl om, hvorvidt Laudrup nåede fra Norge og frem til opgøret mod sit gamle hold, Getafe. Laudrup sad dog klar på Mallorca-bænken, da der blev fløjtet til start. Men det kan godt være, at han hellere var blevet i Norge. Mallorca tabte opgøret med 3-0.

Allerede efter en halv time så det skidt ud for Mallorca. Her havde Getafes Pedro Rios nemlig scoret to gange i det 20. og 28. minut og bragt hjemmeholdet i en særdeles favorabel position.

2-0 var stillingen ved pausen, og i anden halvleg blev det endnu værre for Mallorca. Først blev Ruben Gonzales Rocha vist ud, og senere scorede Daniel Parejo til slutresultatet 3-0. En skidt kamp for Mallorca, der dog stadig ligger fint i den øverste halvldel af Primera Division.

Seneste nyt på tipsbladet.dk