Luis Suarez vil slutte karrieren i Barcelona
Illustration
La Liga

Luis Suarez vil slutte karrieren i Barcelona

Luis Suarez står foran et comeback, når Real Madrid møder Barcelona på hjemmebane. Nu fortæller han, at han slutte karrieren i Barcelona.

Luis Suarez har snart afsonet sin karantæne fra fodbolden, og det kan betyde, at angriberen fra Uruguay får comeback, når Barcelona på lørdag møder Real Madrid på udebane.

Debuten vil være en drengedrøm, der går i opfyldelse, og Suarez håber derfor, at han kommer til at spille mange kampe for Barcelona i fremtiden:

- Hvis jeg fik chancen for at slutte min karriere i Barcelona, så ville jeg gøre det, slår Suarez fast til den spanske avis Marca.

Suarez fortæller samtidig, at selvom han drømmer om debut mod Real Madrid, så er det bestemt ikke noget, han forventer, at Barcelona-træneren, Luis Enrique, giver ham:

- Jeg har ikke et billede af mig selv, der spiller. Det kan komme til at give bagslag. Men jeg forbereder mig til kampen sammen med resten af holdet, fortæller Suarez.

Kampen mellem Real Madrid og Barcelona starter på lørdag klokken 18.