Macherano takker Benítez for sin succes

Javier Mascherano er taknemmelig for alt det, Rafael Benítez lærte ham i Liverpool. Nu vil han vinde titler med Barcelona.

Den tidligere Liverpool-manager Rafael Benítez bærer en stor del af æren for, at Javier Mascherano har udviklet sig til en af verdens bedste defensive midtbanespillere.

Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra argentineren selv, der takker Benítez for sin udvikling.

- Rafa Benitez lærte mig det taktiske. Han er en af de trænere, som har lært mig mest i min karriere, og jeg er ham meget taknemmelig, siger Javier Mascherano ifølge Daily Mail.

Den 26-årige midtbanespiller er netop skiftet til de spanske mestre fra Barcelona, og det skal give titler og guldmedaljer på cv'et.

- På det personlige plan, er det et af mine mål at vinde titler. Jeg har endnu ikke vundet noget i Europa, og når min karriere er slut, ville jeg ikke kunne lide at sige, at jeg ikke havde muligheden for det, siger Mascherano, der er klar til at lære af sine nye holdkammerater og af træner Josep Guardiola.

- Jeg kommer hertil for at lære og for at blive en bedre spiller. Med dette skifte kan jeg om to eller tre år sige, at jeg er en bedre spiller, end da jeg ankom.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk