Madrid-præsident: Derfor lod vi Di Maria gå
Illustration
La Liga

Madrid-præsident: Derfor lod vi Di Maria gå

Salget er Angel Di Maria kom på foranledning af spilleren, fortæller Madrid-præsident Florentino Perez.

Spørger man argentinske Angel Di Maria var det slet ikke et ønske at forlade Real Madrid, men i Madrid-lejren er meldinngen, at Angel Di Maria havde så store lønkrav, at klubben var nødt til at sælge ham. Salget af den 26-årige midtbanespiller til Manchester United for omkring 550 millioner kroner fik også Madrids superstjerne Cristiano Ronaldo til at rette kritik af ledelsen. Han var især skuffet over, at to rutinerede spillere i Di Maria og Xabi Alonso, der smuttede til Bayern München, fik lov til at forlade klubben.

Men ifølge Real-præsident Florentino Perez var salget af Di Maria nødtvungent. Argentineren havde et enormt økonomisk krav til en ny kontrakt, og da Real Madrid ikke kunne/ville indfri dette, besluttede klubben sig for at sælge argentineren.

- Vi gav Di Maria det bedste tilbud, vi kunne, og det sagde han nej til. Derfor hentede vi James, en af de bedste spillere ved VM og vinder af "Golden Boot" (turneringens topscorer, red.). Di Maria og alle dem, der har forladt os, har vores bedste anbefaling og respekt. En spiller der er på kontrakt og forlader Real Madrid, er en spiller, der gerne vil væk, siger Florentino Perez på et pressemøde.

Præsidenten forklarer, at havde Angel Di Maria taget klubbens tilbud om en ny kontrakt, ville han være hæve den næsthøjeste løn i Real Madrid - kun overgået af Cristiano Ronaldo.

Apropos Ronaldo, så var den portugisiske stjerne som sagt ude og melde sin utlfiredshed med salget af især Di Maria. Men Florentino Perez insisterer på, at der ikke er noget ondt blod mellem de to Real-figurer.

- Jeg kender jo Cristiano godt. Han er verdens bedste fodboldspiller, og han er uden tvivl loyal over for Real Madrid. Jeg har hørt det, han har sagt, og jer er helt sikker på, at han aldrig har tvivlet på klubben. Jeg har et perfekt forhold til Cristiano Ronaldo, vi har ingen problemer. Cristiano er verdens bedste, og det er endnu mere tydeligt i år, siger Florentino Perez.