Mageløs mål satte Barca i gang

Dani Alves bragte Barcelona foran på smukkeste vis. Foto: Scanpix
Trods massivt spil- og chanceovertag vandt Barcelona blot 2-1 over Getafe i aftenens La Liga-opgør. Alves satte catalanerne i gang på et flot mål.

Endnu en gang var det Barcelona, som det dirigerende hold, og igen var stjernes sigtekorn ikke korrekt indstillet. Alligevel spadserede Barcelona mod en sikker 2-1 sejr.

Efter 17 minutter var Daniel Alves dog ualmindelig skarp. Han modtog bolden uden for feltet efter en clearing, og brasilianeren halvflugtede på smukkeste vis bolden ind bag Jordi Codina til en 1-0-føring.

Efter 49. minutter sendte Bojan Krkic 2-0-føringen i mål på et oplæg af Lionel Messi.

Mod enden af kampen reducerede Getafe på et mål af Manu del Moral, men mere blev det ikke til, og Barca er nu otte point foran Real Madrid, der spiller lokalderby mod Atletico Madrid i aften.

Seneste nyt på tipsbladet.dk