Malaga-angriber afviser aftale med Atletico
Getty/Aitor Alcalde
La Liga

Malaga-angriber afviser aftale med Atletico

Malagas Sandro Ramirez har ikke besluttet, hvad fremtiden bringer.

Sandro Ramirez har en frikøbsklausul på bare 35 millioner kroner, og derfor er der rift om den 21-årige angriber.

Men Malaga-spilleren har endnu ikke besluttet, hvad karrieren skal bringe i fremtiden, selvom både Villareal, Sevilla, Everton, Liverpool og Atletico Madrid alle skulle være klar til at hente ham denne sommer.

- Helt ærligt så ved jeg ikke, hvad der skal ske i fremtiden. Lige nu holder jeg fokus på det kommende U/21 EM, som jeg vil gøre alt for at vinde sammen med resten af det spanske landshold, siger han.

- Det er rigtigt, at jeg har en frikøbsklausul, men lige nu er jeg Malaga-spiller, og derfor holder jeg al min fokus på landsholdet hen over sommeren.

Den tidligere Barcelona-angriber har dog allerede fortalt til den spanske avis AS, at han ikke regner med at blive i Malaga efter sommeren.