Marca: Ramos forlænger med Real Madrid
Foto: Ladyrene Perez/Polfoto
La Liga

Marca: Ramos forlænger med Real Madrid

Ifølge den spanske avis Marca har Sergio Ramos forlænget med Real Madrid frem til 2020.

Sergio Ramos har denne sommer været rygtet kraftigt til Manchester United, og den stærke midterforsvarer og Real Madrid-kaptajn skulle efter sigende være utilfreds med beskyldninger om manglende professionalitet. 

Dette medførte, at Manchester United ønskede Sergio Ramos, hvis man skulle sælge David de Gea til de spanske giganter, men Real Madrids præsident Florentino Perez har efter sigende afvist blankt overfor den spanske stjerne, at han ville blive solgt. Ifølge den engelske avis The Guardian har Perez fortalt Ramos, at han under ingen omstændigheder ville blive solgt. 

Marca skriver dermed nu, at Ramos binder sig med Real Madrid frem til 2020. 

Ifølge avisen vil aftalen blive offentliggjort når den spanske liga starter d. 21. august - aftalen giver Ramos 70 millioner årligt mener Marca at vide.