Messi mister bolden mest

Lionel Messi.
Messi har som regel bolden klistret til fødderne, men selv for argentineren smutter den en gang imellem. Foto: Scanpix
Lionel Messi er den spiller i La Liga, der i sæsonens løb hidtil har mistet bolden flest gange.

Den lille argentinske Barcelona-spiller Lionel Messi bliver af mange betragtet, som den bedste dribler i verden, men statistisk set er han faktisk den spiller i La Liga, der har tabt bolden flest gange.

Hele 279 gange har Messi forsøgt at drible sig forbi en modspiller uden held, hvilket er 28 gange flere end Espanyol spilleren Didac Vila (251) på andenpladsen og 38 gange flere end Didacs holdkammerat Verdu (241) ifølge statestik fra SuperDeporte.

Der er dog to sider af statestiken, idet den også viser, at Barcelona vinder 89% af de kampe, hvori den lille argentiner har scoret, hvorimod holdet kun vinder 52%, når Messi ikke kommer på måltavlen. Messis betydning for den catalanske storklub er således til at tage og føle på, og mon ikke de så lever med, at han taber bolden en gang imellem.

Messi har siden sin debut for Barcelona i 2004 scoret hele 141 mål i 197 kampe.

Seneste nyt på tipsbladet.dk