2016-01-23 17:54
Foto: Daniel Tejedor/Polfoto

Det var langt til det sikre spil, som Barcelona er så kendt for, da de lørdag slog Malaga 2-1.

Barcelona er ikke historisk kendt for netop deres forsvar, hvor det derimod ofte har været deres frygtindgydende offensiv, der har skabt resultaterne for klubben. Lørdag eftermiddag kom defensivens mangler til udtryk, da de var en tur i Malaga. En kamp hvor Neymar sad ude med en skade, som regnes for at være en kort en af slagsen, så han er klar igen næste uge.

Barcelona vandt kampen med 2-1, men havde slet ikke styr på det, som de er vant til.

I første halvleg var der fyldt med chancer og action. Allerede efter 65 sekunder lå bolden i nettet for første gang. Luis Suarez kom frem på højresiden, hvor han kom til baglinjen i Malagas straffesparks felt, hvor han spillede bolden ind foran mål, hvor El Haddadi puffede bolden de sidste centimeter over stregen.

Herefter fulgte en lang række fejl i Barcelonas bagerste kæder, hvor Malaga flere gange var farlige. Efter 32 minutter gik den ikke længere, da Juanpi kom fri og kunne sparke bolden ind via Mascherano.

I anden halvleg var der mere ro, men Barcelona kunne igen efter en god start bringe sig foran igen. Messi fik sat foden på et indlæg, og Barcelona var igen foran. Der blev også rettet op på problemerne i de bagerste kæder igen, men alligevel havde Malaga muligheder undervejs for en udligning. Den kom bare ikke, og Barcelona er derfor nyt hold på førstepladsen.

Pga. VM for klubhold er Barcelona bagud i kampregnskabet. De har dog spillet ligeså mange kampe som Atletico Madrid og Real Madrid, men begge hovedstadsklubber spiller selv senere denne runde. Atletico er nu ét point efter Barcelona, mens Real Madrid er fem efter.

I næste runde møder Barcelona hjemme Atletico Madrid i et vaskeægte topopgør.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilken karakter skal underholdningsværdien ved EM have?