Messi: Sejr vigtigere end rekord
Illustration
La Liga

Messi: Sejr vigtigere end rekord

Lionel Messi har en sejr over Real Madrid som topprioritet lørdag.

Lørdag venter et af årets helt store brag i spansk fodbold. Real Madrid tager imod FC Barcelona på Bernabeu, og det er en kamp, der kan blive historisk for særligt en spiller. Lionel Messi er nemlig bare et enkelt mål fra at udligne Telmo Zarra´s rekord for flest scorede mål nogensinde i den bedste spanske række.

Dette er dog ikke et faktum, der får den argentinske stjerne til at døje med søvnproblemer. For ham er sejren over Real Madrid nemlig det vigtigste, når kursen sætter mod den spanske hovedstad: 

- Vi vil tage dertil og gøre vores bedste samt alt, hvad vi kan for at vinde. Det vigtige er at vinde der og ikke at slå Zarra´s rekord, siger Lionel Messi ifølge Goal.com forud for kampen.

Med sin scoring i seneste dyst mod Eibar nettede Lionel Messi for 250. gang for FC Barcelona.