Modric forlænger med Real Madrid
Illustration
La Liga

Modric forlænger med Real Madrid

Real Madrid har nu kontrakt på Luka Modric for de næste fire år.

Real Madrid-stjernen Luka Modric har skrevet under på en ny kontrakt, der binder ham til klubben fire år frem. 

Den kroatiske landsholdsspiller havde oprindeligt en aftale, der løb frem til 2017, men den kontrakt er nu forlænget med yderligere et år. 

- Real Madrid CF kan annoncere, at man har indgået en aftale om forlængelse af Modric’ kontrakt, der binder ham til klubben for de næste fire sæsoner, skriver den spanske klub på sin Twitter-konto. 

Den 28-årige midtbanemand spillede en central rolle i klubbens Champions League-triumf, da holdet slog rivalerne Atletico Madrid efter forlænget spilletid i finalen. 

Den tidligere Tottenham- og Dinamo Zagreb-spiller opnåede 34 optrædener i sidste La Liga-sæson.