Molina ny Villareal træner

Molina er manden, der skal få Villareal på ret køl igen. Foto: Scanpix
Efter fyringen af Juan Carlos Garrido har Villareal forfremmet José Francisco Molina fra 2. holdstræner til at stå for førsteholdet indtil sommer.

Villareal bekræfter at man ansætter José Francisco Molina som førsteholdstræner for resten af den nuværende sæson.

Molina stod før udnævnelsen i spidsen for Villareals B hold og inden det stod han for Villareal C. Molina er således en husets mand, men hans stigning i graderne har dog været bemærkelsesværdig hurtig, idet han først blev ansat i klubben i sæsonen 2009/2010.

Mange vil sikkert mindes Molina fra sin tid som målmand, hvor han blandt andet vogtede buret for Valencia, Albacete, Atlético Madrid og Deportivo La Coruña. Molina optrådte i sin aktive karriere også for det spanske landshold, hvor han nåede at optræde til både EM og VM.

Fyringen af Molinas foregangsmand Juan Carlos Garrido sker på baggrund af en stribe dårlige Villareal-resultater, som forleden kulminerede med nederlaget i Copa del Rey til Mirandés fra Segunda B.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: