
I maj måned forlod The Special One, Jose Mourinho, San Siro i Milano efter at have ført Inter til sejr i både ligaen, pokalturneringen og Champions League.
Nu udtaler Mourinho, at det ikke er udelukket, at han en dag vender tilbage til Inter.
- Hvorfor ikke? Vi (Moratti og Mourinho, red.) har altid kommet godt ud af det med hinanden. Jeg vil altid ønsker det bedste for klubben og for Moratti, udtalte Mourinho til en træningskonference i Nyon.
Samtidig glæder Mourinho sig over, at Ibrahimovic er skiftet tilbage til Italien.
- Jeg foretrækker, at Ibrahimovic er i Milan frem for i Barcelona. Nu møder vi ham kun to gange i Champions League, mens han i Barcelona ville have været vores modstander en hel sæson. Han er en virkelig god spiller, siger Mourinho.
Milan og Ibrahimovic gæster Madrid og Mourinho d. 19. oktober, når de to hold tørner sammen i et klassisk Champions League-opgør.