FC Barcelona-stjernen Gerard Piqué maner alle rygter om en fremtid i Manchester City til jorden - hjertet banker for den spanske storklub og for Manchester United.

Søndag aften blev Gerard Piqué marchvinder, da FC Barcelona vandt med 2-1 over Sevilla med danske Michael Krohn-Dehli på holdet. Den markante Barca-stjerne har siden det blev officielt, at Pep Guardiola tager over i Manchester City til sommer været nævnt som et emne for Premier League-klubben.
 
Men nu sætter han selv en stopper for skriverierne, da han ud over at erklære sin kærlighed til FC Barcelona udpeger Citys lokalrivaler fra Manchester United som sin favoritklub nummer to. Piquet spillede for Manchester United fra 2004-08.
 
- Min kærlighed for Manchester United er for stor til at kunne skrive under med City - selv om Pep er en stor træner. 
 
- Jeg er lykkelig i Barcelona. United er min klub nummer to, men min fremtid ligger hos Barca, hvor jeg er stolt over at spille og som er den bedste klub i verden lyder det fra den 28-årige forsvarsspiller. 
 
Gerard Pique har været i FC Barcelona siden 2008 og har i den tid blandt andet vundet det spanske mesterskab fem gange og Champions League tre gange. 
 
​ 
SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor spiller Pione Sisto, når transfervinduet lukker?