Præsident bekræfter: Lacazette skal til Atletico Madrid
Foto: Getty Images
La Liga

Præsident bekræfter: Lacazette skal til Atletico Madrid

Lyon-præsidenten, Jean-Michel Aulas, har bekræftet, at Alexandre Lacazette har en mundtlig aftale på plads med Atletico Madrid.

Alexandre Lacazette scorede to mål i den kamp, der formentlig ender med at blive hans sidste for Lyon, da de lørdag aften spillede 3-3 mod Nice. 

Den franske landsholdsspiller fortalte op til kampen, at han til sommer ville forlade Atletico Madrid, men der har været stor usikkerhed om destinationen. 

Efter kampen kunne Lyons præsident, Jean-Michel Aulas, fortælle, at Lacazette skal til Atletico Madrid, hvis den spanske klub får fjernet sit transferembargo. 

- Alexandre har en mundtlig aftale med en klub, Atletico, men det er ikke sikkert, da vi skal vente på CAS (sportens domsstol, red.), der skal løfte deres transferembargo, fortæller Aulas efter kampen til L'Equipe. 

- Vi har accepteret Alex' ønske om at forhandle med denne klub, men den anden side af historien er, at denne transfer er lavet efter vores forhold, slutter Aulas. 

25-årige Lacazette har været hele sin professionelle karriere hos Ligue 1-klubben.