Der går ikke mange dage imellem, at Isco bliver rygtet til italiensk, engelsk eller tysk fodbold. Den spanske midtbanespiller savner fast spilletid i Real Madrid, men Sergio Ramos forstår ikke helt, hvorfor Isco kigger på andre klubber.
- Vi håber, at Isco bliver. Det er bedre at være i Madrid en alle andre steder, siger anføreren til Deportes Cuatro ifølge goal.com.
- Isco bliver nødt til at kigge på balance og lykke. Han tager det hele roligt og skubber alt, der bliver sagt til siden, og derfra kan han være glad og spille god fodbold.
Isco har i denne sæson spillet 30 kampe for Real Madrid, men det er de færreste, som har varet 90 minutter for teknikeren.