Raúl: Jeg bakker Figo op
Foto: Martin Meissner/Polfoto
La Liga

Raúl: Jeg bakker Figo op

Luis Figo´s kandidatur til posten som UEFA-præsident møder opbakning hos Real Madrid-ikonet Raúl.

Luis Figo har med sit kandidatur til UEFA præsident-posten sat fodbold-verden på den anden ende. Portugiseren møder opbakning fra flere fronter, hvor også danske DBU bakker den tidligere Real Madrid-stjerne op. Et tæt valg er i vente, hvor konkurrencen mellem Luis Figo og Sepp Blatter bliver hård. 

Også på sit tidligere hold står man bag beslutningen. Figo´s holdkammerat gennem mange år, Raúl, hylder nemlig kandidaturet, som han mener er godt for sporten:

- En spiller der har den historie og fortid som Luis har, kan kun være godt for fodbold. Hans kandidatur er rigtig gode nyheder. Jeg er sikker på, at han kan bringe nye øjne på debatten, mens han vil kunne komme med flere idéer. Jeg bakker ham op, siger Raúl til Marca.com.

Også den tidligere FC Barcelona-stjerne Deco er ude med roser til Luis Figo:

- Jeg er rigtig glad for, at Luis har taget beslutningen om at kæmpe for præsidentposten. Jeg er sikker på, at det er rette tid til ændringer. Det bliver en hård kamp, men Figo er vandt til hårde kampe, udtaler Deco.

Luis Figo skal foreløbig kæmpe med Sepp Blatter, Michael Van Praag, David Ginola, Ali Bin Al Hussein og Jerome Champagne om posten.