2016-01-03 22:21
Foto: Alberto Saiz/Polfoto

Der var ikke meget medvind for Real Madrid, da de søndag mødte Valencia. Uafgjort, rødt kort og et par straffespark, som de nok gerne ville have dømt, blev det i stedet til.

Real Madrid havde søndag aften mulighed for at indhente Barcelona i den spanske liga, da de skulle en tur til Valencia. Det blev det dog ikke, da de kun fik 2-2 med derfra i en kamp, hvor madrilenerne sluttede med 10 mand på banen.

Det hele begyndte ellers fint for Real Madrid. Efter et kvarter kunne Gareth Bale, Cristiano Ronaldo og Karim Benzema, der tilsammen bliver kaldt BBC, spille sig igennem Valencias forsvar. Her kunne Ronaldos kig-væk-finte sammenlignes med kunst, da han fikserede hele Valencia-forsvaret, hvorefter Benzema kunne sætte bolden i kassen til 1-0.

Men så vendte lykken for Madrid. Kort før pausen gik Bale i græsset, da hans ben ramte en Valencia-spiller inde i feltet. Dommerens fløjte forblev tavs. Men da en Valencia spiller gik i græsset i den anden ende få sekunder efter, blev der dømt straffe. Synderen var Pepe, der kluntet fik nedlagt Gomes. Parejo omsatte derefter til 1-1.

I anden halvleg kunne Real Madrid igen have fået straffespark, da Ronaldo gik i græsset. Men her vurderede dommer José María Sánchez igen, at der ikke var straffespark. Endnu engang gik det galt for Real Madrid lige efter. Denne gang var det dog ikke et straffespark, der blev begået. Men midt på banen gik Mateo Kovacic ned i en tackling, hvor han tilsidesatte modstanderens helbred, og så var det ud med serberen med 22 minutter tilbage af kampen.

Det virkede derfor mørkt for Real Madrid, men med ni minutter tilbage headede Gareth Bale hovedstadsklubben foran på oplæg fra Toni Kroos fra et frispark ude ved sidelinjen.

Men så blev det hele mørkt for Real Madrid igen lige efter. Bare minuttet efter lå bolden i eget net, da Paco Alcacer headede Valencia op på 2-2, som også blev kampens resultat, på trods af at Negredo til allersidst havde en friløber.

Det betyder, at Real Madrid ikke lykkedes at komme op på siden af Barcelona, der dog har en kamp mindre spillet. I stedet er de nu to point efter de evige rivaler og fire efter lokalrivalerne fra Atletico Madrid.
 

 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?