Real Madrid raser: Skandale af United
Foto: Mads Nissen/Polfoto
La Liga

Real Madrid raser: Skandale af United

Real Madrid-præsident Florentino Perez er ikke ligefrem imponeret over Manchester United omkring sammenbruddet med David De Gea.

David De Gea var få timer fra at skifte Manchester United ud med Real Madrid denne sommer. Et større cirkus sikrede dog, at en aftale gik i vasken i de døende timer. Her havde Manchester United angiveligt sendt papirarbejdet for sent til den spanske hovedstad, hvor man derfor ikke kunne nå at lande en aftale. 

Efter sammenbruddet har meldingerne været flere fra de to klubber. Ens er dog, at man skyder skylden på hinanden, hvor Manchester United dog mener, at Real Madrid selv sagde nej til et tilbud. Den køber Real-præsident Florentino Perez dog ikke: 

- De har sagt det kun for at holde sig gode venner med sine fans. De prøver på at få det til at ligne, at de arbejdede for det, men at vi afslog. Papirarbejdet var dog i Madrid senere end aftalt. Vi sendte det til La Liga alligevel, mens vi talte med præsidenten fra UEFA. De vurderede dog, at det var umuligt at gøre noget. Det tilbud der kom fra Manchester United kom fra en person, der ikke har erfaring med store handler overhovedet, siger Perez ifølge Sky Sports og fortsætter sin kritik: 
 
- Jeg tror ikke, de havde onde hensigter mod os. De manglede bare den erfaring, der skulle til. Det er allerede sket hos dem tidligere. Når den slags sker gentagne gange, ligner det, at det skyldes en ny klub uden erfaring. Det var dog en skandale, selvom jeg ikke bebrejder nogen. Jeg fatter dog ikke, hvorfor det skulle tage otte timer at tjekke kontrakten igennem, og hvorfor de ikke åbnede forhandlingerne inden 12 timer før deadline, udtaler præsidenten.
 
Næste chance for David De Gea venter nu først til januar, hvor transfervinduet åbner på ny.