Real Madrid savner en angriber: Fik aldrig købt erstatning for Morata
Foto: Getty Images
La Liga

Real Madrid savner en angriber: Fik aldrig købt erstatning for Morata

Barcelona fik mange hug for ikke at få en perfekt erstatning for Neymar på plads, mens Real Madrids manglende indkøb af en angriber blev mindre kritiseret. Nu kan det koste dem.

Henover sommeren sneg Real Madrid sig under radaren i forhold til at hente nye, offensive kræfter til klubben. Særligt efter klubben solgte Alvaro Morata til Chelsea, hvor man kunne forvente, at de havde hentet en erstatning.

Desuden mistede klubben også Mariano i sommerens transfervindue, og det er noget, som Real Madrid-træner Zinedine Zidane godt kan mærke i truppen nu, hvor Benzema er blevet skadet.

Det gjorde han klart til holdets pressemøde frem mod Champions League-kampen mod APOEL onsdag.

- Det er rigtigt, at Morata og Mariano gjorde det godt i sidste sæson, og hvis man kigger på holdet nu, så er der kun Borja Mayoral som centerforward. Man kan så sige, at vi mangler en 9'er i klubben, men vi kunne ikke få en efter Morata, lyder det fra Zidane.

Som en mulig forstærkning til klubben i det kommende vintertransfervindue har den spanske sportsavis fundet frem til, at den danske landsholdsspiller Kasper Dolberg kunne være en kandidat blandt en mindre gruppe emner.