Real Madrid yngst i La Liga

Di Maria og co er yngst, men er de også bedst - Foto: Scanpix
Sommerens transfervindue blev for den spanske kongeklubs side brugt på at gøre truppen yngre og bedre og det har øjensynligt virket.

As.com skriver fredag, at Real Madrids trup nu officielt er den yngste i den bedste spanske række foran Espanyol, hvis man kigger på gennemsnitsalderen af alle spillerne i truppen.

Sommerens transfervindue var endnu engang hektisk for ’los Blancos’ og det er især salgene af spillere som Raul, Guti og Metzelder, der har hevet gennemsnitsalderen ned hos de hvide fra Madrid.

Samtidig er der røget en masse nye unge spillere ind af svingdøren og blandt andre Mesut Özil og Sergio Canales trækker samtidig gennemsnitsalderen nedad. At hente unge spillere med stort potentiale er og har altid været en del af Jose Mourinhos transferpolitik og potentialet er da heller ikke til at komme uden om i Real Madrids trup. Spørgsmålet er så bare om det på den korte bane er nok til at få succes i den indeværende sæson.

Truppens ældste spiller er polske Jerzy Dudek, der efter sin ankomst fra Liverpool for 2 år siden har varmet bænken i stort set hver kamp.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk