Ronaldo: De sagde at jeg var for tynd
Foto: Hrant Khachatryan/Polfoto
La Liga

Ronaldo: De sagde at jeg var for tynd

Cristiano Ronaldo fortæller om vigtigheden af fysisk træning, der selv har hjulpet ham væk fra rollen som underdog.

Der er mange meninger om den portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo. Real Madrid-spillerens fysiske forfatning er der dog ikke mange, der kan sætte spørgsmålstegn ved. Offensivspilleren har en fysik som få, mens han især er kendt for sin springkraft på banen. 

Det er dog ikke nogen selvfølge, at Ronaldo er i god form fysisk. Han har nemlig træner sig op fra en rolle som underdog, hvor ikke mange troede på, at drømmen kunne leves ud: 

- Du er nødt til at arbejde så hårdt. Jeg gør dette hver eneste dag, og det er grunden til, at jeg kan være på topniveau i så mange år. Det er ikke en tilfældighed. Jeg gør meget af arbejdet uden for banen. Da jeg var yngre, oplevede jeg ofte, at folk sagde til mig. Cristiano, du er meget talentfuld, men du er for tynd til at klare dig. Jeg tog det i tankerne, mens jeg begyndte at træne meget fysisk. Det hjalp hurtigt, og jeg tror på, at det handler om indstilling, udtaler Cristiano Ronaldo i en ny salgsvideo. 
 
Portugiseren understreger samtidig, hvor vigtigt det er at holde sig i form: 
 
- Det fysiske i spillet har en enorm værdi. Det er de helt små detaljer, der gør den største forskel af alle. Det er meget vigtigt at arbejde med fysikken, og jeg føler, at det går godt for mig. Det er årsagen til, at jeg altid ønsker at være i god form. Jeg gør det, fordi det er del af mig, lyder det fra Real Madrid-stjernen.
 
Cristiano Ronaldo scorede utrolige 61 mål i 54 kampe i den forgangne sæson, når alle turneringer tælles med.