Ronaldo fortsætter: Knækkede Eibar
Illustration
La Liga

Ronaldo fortsætter: Knækkede Eibar

Christiano Ronaldo har rundet 20 scoringer i denne sæson med to træffere mod Eibar lørdag aften.

Eibar var lørdag på en svær opgave, da holdet tog imod Real Madrid. I kampen spillede Cristiano Ronaldo på ny en hovedrolle, da han med to mål samt en assist var stærkt medvirkende til sejren på 0-4. 

Eibar tilkæmpede sig kampens første mulighed, da Manu efter fire minutter dog fik sin afslutning reddet. Herefter fulgte et tungt pres fra Real Madrid, hvor Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og Gareth Bale alle kom tæt på. 

Efter 22 minutters spil kom scoringen, da James Rodriguez steg til vejrs og pandede et præcist indlæg i netmaskerne. Eibar gav ikke op, og fik flere gode tilbud frem mod pausen. To minutter før denne øgede Cristiano Ronaldo dog til 0-2 med sin 19. sæsonscoring, og så så det svært ud for værterne.

I anden halvleg startede kampen lige med chancer i begge ender, inden Real Madrid på ny overtog begivenhederne. Efter flere gode chancer punkterede gæsterne kampen med tyve minutter igen, da Karim Benzema var på spil i feltet.

Cristiano Ronaldo ville dog runde sin 20. scoring i denne sæson, og den kom med otte minutter igen. Eibar begik klodset straffespark, og fra de 11 meter var Ronaldo sikker. Dermed tog Real Madrid en sejr på 0-4 efter en underholdende affære.