Ronaldo om karantæne: De forfølger mig
Foto: Alex Caparros/GettyImages
La Liga

Ronaldo om karantæne: De forfølger mig

Cristiano Ronaldo har svært ved at forstå sin fem spilledages karantæne.

Onsdag aften tørner Real Madrid og FC Barcelona sammen i den spanske Super Copa i det andet af to opgør.

Real Madrid vandt det første opgør med 3-1 på Camp Nou og skal nu forsvare føringen hjemme på Bernabeu.

Det bliver dog uden holdets absolut største stjerne, Cristiano Ronaldo, der har fået fem spilledages karantæne, efter at han i utilfredshed med et rødt kort skubbede til dommeren. 

Ronaldo fik sit andet gule kort for film, men flere er uenige og mener, at portugiseren blot mistede balancen i situationen.

Superstjernen tager nu bladet for munden på sin Instagram-profil, og han er ikke just begejstret over situationen:

- Det er umuligt at holde mund i sådan en situation. Fem kampe! Det virker for mig åndssvagt og overdrevet. Det er ren forfølgelse. Tak til mine holdkammerater for støtten, skriver Ronaldo på Instagram.

Real Madrid-træner, Zinedine Zidane, har også tilkendegivet sin skepsis over dommen.

FC Barcelona gæster Real Madrid kl. 23.00